Behandling af ustabile ankelfrakturer hos patienter over 70 år

Afgiv høringssvar

Høringssvar afgivet

NavnChristian Fugl Hansen
Høringssvar

Kære kolleger,

Tak for godt og højaktuelt arbejde vedr. skinne vs marvsøm til ustabile ankelfrakturer.

Der er lagt særligt vægt på fund i studier der har benyttet de to PROMs 'AOFAS' og 'Olerud-Molander Score' (OMS) som primært outcome.

Der gøres opmærksom på, at ingen af de to PROMs er udviklet via patient input, hvilket er regel nummer et ved udvikling af PROMs. Det i sig selv gør, at ingen af de to PROMs er anbefalelsværdige (uanset deres vide udbredelse) pga. stor risiko for måleusikkerhed.
OMS er opfundet i 1984 af to kirurger efter hvad de syntes passende at spørge om, og AOFAS er sammensat baseret på ekspertviden (AOFAS egne medlemmer) til et væld af forskellige tilstande, hvor ankelfrakturer er én.

Uden patienter til at bekræfte om indholdet er dækkende og relevant er det umuligt at vide hvad de to PROMs egentlig måler, og om der mangler essentielle dele af patienternes problemer. Risikoen for type II fejl (falsk negative) er ved brug i RCT'er og kliniske studier stor, og det er svært at vide om resultatet i de inkluderede studier - at der ingen forskel er - er relateret til den faktiske virkelighed, eller manglerne ved de to outcomes.

Det anbefales at udelade at tillægge resultatet af de to PROMs nogen særlig betydning, og lægge vægt på de 4 andre outcomes som er defineret i KKR'en.

Bh Christian

HU-læge,
Forfatter til PhD-studium vedr. patient-rapporterede outcomes
Ortopædkir. Afd. M, Bispebjerg Hospital