Vi har i DOS bestyrelsen haft en diskussion af fase IV uddannelsen, og dermed muligheden for vores speciallægekollegaer for at uddanne sig indenfor de enkelte fagområder/subspecialer. Derudover har vi diskuteret problemer med rekruttering til overlægestillinger på sygehuse udenfor de store universitetsbyer.

Det er lægeforeningen og sundhedsstyrelsen opfattelse, at vores efteruddannelse skal være kompetence-styret og ikke baserer sig på prøver og/eller opnåelse af konkret CME-point. (se lægeforeningens holdningspapir fra 2012 – klik her).

Dermed er der klart centralt fokus på den praktiske træning for opnåelse af konkrete fagområde/subspeciale kompetencer.

I DOS mener vi, at en sådan videreuddannelse bedst opnås gennem ansættelse i afdelinger, hvor disse specifikke kompetencer beherskes. Dette besværliggøres af at stillinger som afdelingslæge altid er en fast ansættelse. Dermed er der meget lidt ”flow” i afdelingslægestillingerne på de afdelinger, hvor patienter med lands-, landsdels- og regions-behandlinger foregår. Konsekvensen heraf er, at læger der har opnået de relevante kompetencer men endnu ikke ansættelse som overlæge, sidder fast i de potentielle ”uddannelses stillinger”. Herved blokerer de for uddannelsen af deres kollegaer, ligesom de begrænser muligheden for besættelse af overlægestillinger udenfor universitetsbyerne.

I forbindelse med en evt. ny reform af speciallægeuddannelsen vil DOS foreslå og arbejde for, at afdelinger med regions- og landsfunktion tilføres/tillades et antal tidsbegrænsede stillinger (fellowships) med henblik på uddannelse indenfor konkrete fagområder/subspecialisering. Det vil harmonisere den lægelige videreuddannelse i Danmark med resten af Europa, hvor tidsbegrænsede ”fellowships” er en integreret del af specialistuddannelsen, for at opnå anerkendelse indenfor subspecialer/fagområder (f.eks. Arthroplastikkirurgi, Håndkirurgi etc.).