DOS 2019

DOS Kongressen 2019 · 85 Dette samt potentielle udfordringer ved nedlæggelse af regioner, som varslet af den forrige regering, skabte spændende diskussioner i Det Rådgivende Udvalg. Men nu har vi fået en ny regering, og så må vi se hvad der skal ske på de anførte områder. Men konklusivt: Det ortopædkirurgiske område ”tog kampen” i de første år med etablering af den nye specialeplan – og efterfølgende har vi faktuelt haft me- get få udfordringer. Per Kjærsgaard Andersen Rapport – Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud v/ Henrik Palm, Ledende overlæge, Bispebjerg Hospital Styregruppen for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud i RKKP er bredt repræsenteret fra ortopædkirurgien, geriatrien, sygeplejen og fysio- terapien. På registrets hjemmeside kan indikatorsæt, datadefinitioner og ikke mindst seneste årsrapport downloades. Alle data baseres på indberetninger til landspatientregistret, så tilliden til regi- stret kan være høj, om end der trods ihærdig lokal indsats fortsat synes at være nationale udfordringer med datamodtagelsen/ indberetningen, hvorunder ef- fekten af LPR3 afventes med spænding. Det samlede antal hoftebrud i registret er fortsat nogenlunde stabiliseret. In- dikatormålene for de 10 proces- og 5 resultat indikatorer har gennem årene kunne strammes efterhånden som målene er opnået. Indikatorerne omfatter blandt andet operationsdelay, mobilisering, henvisning til osteoporose- og fald- udredning, samt reoperation, genindlæggelse og 30-dages overlevelsesraten, som fremadrettet forventes øget fra 90% til 92%. På regionsplan opfyldes de fastsatte mål for mange indikatorer, men i forhold til ortopædkirurgiens øvrige patientgrupper er komplikationsraterne fortsat høje med behov for kontinuerligt fokus. Registeret har derfor med tilfredshed fulgt den store nationale og lokale indsats som følge af Danske Regioners Lærings og Kvalitets-Team for Hoftenære Lårbensbrud, og ser frem til at følge effekten i registeret over de næste år Henrik Palm

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=