DOS 2019

70 · DOS Bulletin overlæge, så afdelingen kan hjælpe med indlæring af nødvendige kompetencer. Der skal lyde en stor tak til de frivillige kræfter, som står for kursernes posttest. Kurserne får generelt meget fine evalueringer, og det er tydeligt, at der er stor fokus på et højt uddannelsesmæssigt udbytte for den enkelte kursist. Der sy- nes at være en fin balance mellem kontinuitet i kursusrækken og udvikling af de enkelte kurser. Det er et meget stort arbejde at afholde specialespecifikke kurser, og der skal lyde en stor tak til delkursusledere og de mange undervisere på de specialespecifikke kurser. Som hovedregel er der skift af delkursusleder og kursussted hvert 3. år, hvilket giver mulighed for vedvarende friske kræfter og optimering af kurser. I forbindelse med skift af delkursusleder er det vigtigt, at fagområderne har taget stilling til dette i så god tid, at den nye delkursusleder kan nå at deltage på hele kurset året før overtagelse af kurset. Nye målbeskrivelser for intro- og hoveduddannelsesstilling. Aktuelle målbeskrivelse, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen i 2014, er et omfangsrigt dokument med en generel beskrivelse af vores speciale, oprems- ning af påkrævede kompetencer, vurderingsmetoder, specialespecifikke kurser, kompetencekort, og operationsliste. Den ortopædkirurgiske og uddannelses- mæssige udvikling, herunder ændrede specialespecifikke kurser, gør det på- krævet med en revision af vores fem år gamle målbeskrivelse. Herudover har nuværende målbeskrivelse på nogle punkter vist sig svær at anvende i praksis, specielt med hensyn til evaluering af opnåede kompetencer. Et større arbejde er derfor i gang for at lave ny målbeskrivelse, som vil være et praktisk anvende- ligt redskab til uddannelse af den almene ortopædkirurg. Hermed sikres et godt afsæt for varetagelse af kernekompetencer som nyuddannet speciallæge sam- tidig med, at mere specifikke færdigheder inden for et fagområde efterfølgende kan erhverves gennem fase IV uddannelse. Den ny målbeskrivelse skal være forankret i fagområderne. I skrivende stund er der planlagt en workshop med repræsentanter fra alle fagområder primo sep- tember for at fastlægge konkrete kompetencer, som skal erhverves i special- lægeuddannelsen. Der vil blive tale om både teoretiske og praktiske kernekom- petencer. Ønsket er, at målbeskrivelsen med tilhørende beskrivelse af evaluering af kompetencer bliver praktisk anvendeligt og en støtte for uddannelse under mesterlære princippet. I Danmark er uddannelse til speciallæge kompetencestyret. Der er intet, som tyder på, at sundhedsstyrelsen ønsker at ændre på denne praksis, og der er således ikke grobund for en egentlig speciallægeeksamen. Det er derfor yderst

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=