DOS 2019

DOS Kongressen 2019 · 7 Velkommen til DOS kongressen 2019 Kære medlemmer af DOS DOS-bestyrelsen og alle udvalgene under DOS ser frem at kunne byde velkom- men til årets DOS-kongres. Meget er nyt, men det meste er ved det gamle. Årets kongres afholdes i Jylland på det nyligt udbyggede Vingsted Hotel og Kongrescenter i Bredsten, nær Vejle. De nye rammer, i naturskønne omgivelser, giver nye muligheder. Programmet er som vanligt spækket med god forskning fra alle hjørner af vores elskede speciale. Det videnskabelige program danner hjørnestenen for kongres- sen med 18 sessioner dedikeret til præsentation af det seneste nye indenfor dansk ortopædkirurgi. Udvalgene under DOS afholder 7 sessioner om alt fra ytringsfrihed til præsentation af klassiske artikler fra ortopædkirurgien. Det sociale udvalg inviterer til hockey turnering onsdag efter møderne i de faglige selskaber. Hver morgen er der mulighed for at strække benene på en guidet løbetur eller ved en Yoga session i de smukke omgivelser. Onsdag er der også mulighed for at lære sine kolleger bedre at kende i YODA-baren , hvor både yngre og knap så yngre kolleger er velkomne. Vi ser også frem til at kunne præsentere to spændende navne ved årets DOS- honorary lecture og årets Guildal forelæsning. Ved førstnævnte er det med stor glæde at vi kan præsentere professor Ian Harris , der bl.a. er kendt for bo- gen ”Surgery, the ultimate placebo” . Forelæsningens emne er ”Surgery as pla- cebo” . Ved sidstnævnte er det en stor ære at kunne byde velkommen til Dr. Matthew Varghese fra St.Stephens Hospital i New Delhi. Han blev i 2018 no- mineret som en ud af fem B ill Gates Foundations Heroes in the field . Hans fore- drag har titlen “Enabling persons with disabilities, my journey from Knowledge to Understanding” . Torsdag kan vi byde velkommen til hele to nye professorer, når Alma Becic Pedersen og Ole Rahbek giver deres tiltrædelsesforelæsninger.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=